Ansvarsfordeling

Som hovedregel påhviler den indvendige vedligeholdelse / reparation i lejligheden den enkelte ejer selv (bortset fra utæt faldstamme og lodrette vandrør).

Eksempelvis er stoppede afløb, utætte radiatorer, defekte målere, utætte brusekabiner og utætte rørsåledes den enkelte ejeres egen udgift og ansvar.
Den udvendige vedligeholdelse / reparation af ejendommen og af faldstammer påhviler ejerforeningen.

Fællesudgifter

Der indgår vand og varme i fællesarealerne, samt udvendig vedligeholdelse, ny tiltag, administration mm. i beløbet der opkræves. Fællesudgifterne indkræves månedligt via betalingsservice af Jan Madsen, som er vores administrator.

Internet opkræves separat.

Bagtrappe

Bagtrapperne skal af sikkerhedshensyn (brandvedtægter/bestemmelser) holdes frie for henstillede effekter. Der må IKKE henstilles ting på bagtrapper.

Alle beboere skal have adgang til bagtrappen fra deres lejlighed.

Køkkendøren skal altid åbne indad.

Bygningsændringer

Der skelnes mellem bygningsændringer henholdsvis i og udenfor de enkelte lejligheder.

Udgangspunktet er naturligvis, at Ejerforeningens bestyrelse ikke har indflydelse på ændringer indeni de enkelte lejligheder. Dog henvises til vedtægten der blandt andet omhandler indgreb i bærende indvendigt murværk, i bærende konstruktioner m.v. Ændringer af en sådan karakter vil altid kræve bestyrelsens skriftlige samtykke. Ombygning godkendes af Københavns Kommune og E/F’s bestyrelse, såfremt det ændrer konstruktionen.

Internet

Internettet fungerer som en selvstændig forening i Ejerforeningen. I juni 2010 blev der etableret fiberopkobling via ParkNet.

ParkNets internet kommer på kabel. Disse løber i opgangen og er ført ind til hver lejlighed, hvorfor der er en boks hvorfra internettet skal kobles op. Hvis du gerne vil have trådløst netværk, skal du selv anskaffe dig en trådløs router eller et access point.

Ejerforeningen har ansavert for kablerne udvendigt, mens boksen i lejligheden er beboerens eget ansvar.

Vaskekælderen

Vaskeriet er pengeløst og tidsbestilling, samt indbetaling skal ske via www.e-vaskeri.dk

Du skal ligeledes benytte www.e-vaskeri.dk, hvis du ønsker at bestille en ny brik til vaskeriet. På forsiden kan du trykke “Nej, det er første gang”, hvorefter du blot følger sidens anvisninger slavisk.

Vi er mange der bruger vaskekælderen – sørg venligst for at rydde op efter dig selv.